ICMA
The 20th International Congress of Maritime arbitrators
Voldgiftsinstituttet
Samme kongres blev gennemført i 2020 i Rio og ligeledes i 2023 i Dubai
25-29 september 2017
250 deltagere + 50 ledsagere
International Congress of Maritime Arbitrators (ICMA) er en kongres med en lang historie bag sig. Kongressen blev dannet i 1972 for at skabe et forum til maritime voldgiftspersoner og advokater fra hele verden, hvor der var mulighed for at udveksle synspunkter og nyheder inden for branchen. TMP startede projektet tilbage i 2014 og havde fra start det fulde ansvar, hvad angår planlægning og selvfølgelig afvikling af kongressen, da den fandt sted. En særdeles spændende udfordring var, at der var tale om en kongres, der sætter pris på traditioner. Ligesom en aldrende kongres kan være en fordel, kan denne fordel samtidig være en udfordring. Hvordan sammensætter man en kongres, hvor man på samme tid opfylder deltagernes forventninger om at bevare traditionerne, men samtidig skaber nye idéer, der imponerer dem?
En del af deltagerne var hyppigt rejsende og mange rejser med deres ægtefælle. Derfor havde vi lagt meget energi i at arrangere et program til alle deltagerne. Kongressen løb over fem dage og i den periode var der arrangeret fire aftenarrangementer og en heldagstur til Museet for Søfart. Ud over disse arrangementer blev der taget godt hånd om ægtefællerne, idet vi havde planlagt et decideret ”ægtefælleprogram”. Ud fra den feedback vi fik undervejs og efter kongressen, ved vi, at vi formåede at skabe et socialt program, der levede op til de forventninger der var til ICMA 2017.
Der blev udarbejdet og indsamlet faglige artikler fra kendte advokater og maritime voldgiftspersoner over en periode på 12 måneder. ICMA 2017 er en af de kongresser, hvor vi var dybt involverede i processen og planlægning af program. Både niveauet og antallet af foredragsholdere blev af deltagerne anerkendt som værende af international høj standard.
Ser vi tilbage, var det en spændende udfordring at arrangere ICMA 2017 og helt sikkert en opgave som vi ville påtage os igen og igen!